Her I byen er der en sag, som har fået de lokale mediers opmærksomhed. Det handler om en voldssag, som førte til, at offeret blev invalideret for resten af sit liv. Det er en ung mand, som vist var indblandet i noget bandekrig. Advokaterne, hvor sagen startede, har formået at få sagen trukket ud i rigtig lang tid.
Stukket med med kniv
Den unge mand var blevet stukket med en kniv og sparket, så hans ryg brækkede. Han er lammet fra lænden og ned. Sagen har trukket ud, fordi der er uenighed om størrelsen på den offererstatning, han skal have. En advokat i Kolding, hvor manden kommer fra, kræver en meget stor erstatning, fordi han har mistet evnen til at udføre sit arbejde. (Manden var tømrer.) Men advokaten i Vejle, hvor overfaldet på den unge mand fandt sted, mener ikke, at kravet er rimeligt.
Gerningsmændene har fået deres straf for mere end et år siden, så sagen er altså et spørgsmål om penge. Hvor meget eller hvor lidt.
Et argument, som advokaten fra Vejle bruger,
når han argumenterer for, at offererstatningen
skal nedsættes, er, at offeret var selv skyld i overfaldet. Han havde
efter sigende provokeret voldsmændene temmelig meget. Han har ikke sagt noget
om, at manden var voldelig overfor gerningsmændene og derfor direkte lagde op
til slåskamp. Advokaten har dog ladet forstå, at offeret var medlem af en
bande, som lå i krig med den bande, som gerningsmændene tilhørte.
Advokaten fra Kolding
holder på, at erstatningen, manden skal have, skal være stor. Argumenterne, han
bruger, går på voldens karakter og mandens unge alder. (23 år gammel.)
Nu er det temmelig
frygteligt at tænke på, at en ung mand har fået ødelagt resten af sit liv. Det
bliver svært for ham at stifte en familie, og hans mobilitet afhænger af
rullestol, særlige hjælpemidler i hjemmet og i trafikken.
Men det er også trist at tænke på, at gerningsmændene også har fået en stor del
af deres liv ødelagt. De har ikke en ren straffeattest, og de er blevet udpeget
i Vejle som farlige. Det betyder sikkert, at de er nødt til at skifte bopæl og
søge nye muligheder i deres liv, når de har afsonet deres straf.
De tanker kan gøre mig gal i hovedet, fordi vi bor i et godt og sikkert
samfund, hvor vold ikke burde være en måde at ’tale’ på. Også selv om man er
hidsig, og kan miste selvkontrollen!
Vold burde være et emne, man taler mere om. Vi hører i medierne om
erstatningssagen, men der bliver ikke talt om volden, som ligger bag den. Hvis
vi nu begyndte at tale mere om vold, så kunne det være, at vi kunne undgå
ødelagte liv og skæbner. Bør vi ikke tale om det med vores børn? Nej, børn skal
beskyttes mod vold. Ja, det skal de. Men hvis vi taler med dem om, hvad det er
– fysisk vold, psykisk vold – og hvad vold kan føre til, så får de en
forskrækkelse. Det er nemlig ikke alle mennesker, som reagerer intellektuelt.
Nogle reagerer voldeligt.