Min bedste veninde er ved at flytte. Hun flytter sammen med sin kæreste. De skal begge to til at læse på universitetet i København. Her efter sommerferien. Hun glæder sig. Både til at komme til København og begynde på studiet. Og til at flytte sammen med hendes kæreste. Han starter også på universitetet.
Fjollet
Jeg synes, at de er lidt fjollede. De taler om at have et fælles studieværelse i den her lille, 2-værelses lejlighed, de har været heldige at få. Eller rettere: Det er hans forældre, der har lavet et forældrekøb til ham. De deler udgifterne. Ok. Men det her med to tandbørster i et tandkrus, to laptops på rad og række ved det samme lange skrivebord, to tekopper på tallerkenstativet ude i det lille køkken og al den slags. Det tror jeg simpelt hen ikke på, vil kunne holde ret lang tid. Tager jeg fejl, så må de kalde mig Mads.
De er nemlig meget forskellige begge to. Og jeg er sikker på, at når de nu kommer til København, så vil de hver især finde nye venner – og veninder. Og det vil trække dem i forskellige retninger. Nu ser vi.
Til Hobro
Jeg har talt med min veninde om det. Men hun har ikke andet i hovedet, end at hun skal finde et flyttefirma i Hobro, som kan transportere deres ting til København. Hun har faktisk bedt mig om hjælp til det. Hun skal koordinere hele flytningen for dem begge to. Flyttefirmaet skal først køre hen og hente hendes kærestes ting, og bagefter så kan de komme og hente hendes.
Typisk. Hun står for alt det praktiske, og hendes kæreste lader sig bare opvarte. Jeg kunne ikke lade være med at spørge hende, om han ikke kunne hjælpe hende med det. Det er jo også hans ting, der skal transporteres til Sjælland.
Jysk flyttefirma
Hun blev lidt mopset på mig, da jeg spurgte hende om det. Hun sagde, at jeg ikke ved, hvad det vil sige at skulle flytte sammen med en. Det kan jeg ikke helt se, hvad har med sagen at gøre. Hvorfor kan hendes kæreste ikke hjælpe hende med at finde et flyttefirma. Der er massevis af flyttefirmaer i Jylland. Så, hvorfor ikke. Og hvad har en praktisk opgave at gøre med min viden om at flytte sammen med en?
På en eller anden måde blev vi uvenner. Hun mener åbenbart, at det er ok, at hun skal sørge for alt det praktiske mht. deres flytning, mens han bare sidder med sine venner og praler, af at han er kommet ind på jurastudiet?
Ok, jeg ved ikke noget om, hvad det vil sige at flytte sammen med en. Men så meget kan jeg da se: Hvis jeg var hende, så ville jeg ikke flytte sammen med ham. Det er uligeværdigt, at hun skal stå for det praktiske og organisatoriske, mens han ikke rører en finger. Skal hun også lave hans mad? Jeg spørger bare. Jeg synes, at hun skal have det at vide. Men hun er åbenbart så forelsket, at hun ikke vil se realiteten. Nå – det med flytning og opbevaring er der da i det mindste styr takket være HMS.