Ny sovesofa

Jeg er utroligt glad for, at vi har et stort hus. Her er god plads til, at vi kan slå ud med armene. Vi kan holde nogle gode fester med mange gæster, og vi kan huse adskillige overnattende gæster. Vi kan sende børnene ind på deres værelser, når vi vil have fred, eller vi kan selv gå ind på vores eget kontor eller værelse, hvis vi vil være i fred. Somme tider har man jo brug for at være alene. En familie med 5 børn er dejlig, men der kommer tidspunkter, hvor jeg bare lige skal have tid alene til at kunne nå at trække vejret og koncentrere mig selv om mig. Jeg har et værelse, som jeg har indrettet som min hule.

Det er her, jeg syr og reparerer meget af ungernes tøj. Det er også her, jeg gemmer mig, når jeg laver hemmeligheder: pakker børnenes jule- eller fødselsdagsgaver ind. Her er hyggeligt. Jeg har et stort arbejdsbord, en kæmpe reol, hvor jeg har alle tingene stående, så de er nemme at finde, når jeg skal bruge dem: Stof, tråd, saks, målebånd, symaskine, tegneredskaber.
Jeg har også en sovesofa stående på værelset. Den er rar at lægge sig på, når jeg lige skal finde tid til at bearbejde en idé. Det gør jeg altid liggende. Jeg lægger mig på den og forestiller mig forskellige versioner af objektet, jeg har fået en idé til. Når jeg så har tre eller fire versioner, går jeg hen til reolen og finder tingene frem. Laver farveprøver, lægger stoffet i farvekombinationer og former en løs skitse.

Nyttig sofa

Men sovesofaen er også nyttig. Når vi har min mor på besøg, sover hun altid herinde i mit arbejdsværelse. Sovesofaen er nem at slå ud, og hun siger, at hun sover godt på den. Og hun kan selv håndtere den. Det er rart at vide.

Sovesofa

Min mand har sit kontor, hvor han kan gemme sig, når han har brug for fred for familien. Det værelse er også rimeligt stort, men han har ikke en sofa. Kun et stort skrivebord, sin reol og sin kontorstol. Han har en lille briks stående henne under vinduet. Det er sådan en af dem, hvor man kan klappe sædet op og gemme ting inden i. Jeg har fundet ham liggende på den, når han er faldet i søvn efter at have betalt regningerne via internet banken. Den må være ret hård og smal at ligge på. Tæppet, han bruger, er altid faldet på gulvet, når jeg finder ham sovende der. Måske skulle vi se at finde en lille, smart sovesofa til hans kontor og så få briksen ud i garagen. Den vil være ideel til at gemme alt hans værktøj i. Han har det liggende hulter til bulter derude nu. Hvis vi kunne få briksen derud, ville der måske kunne komme lidt organisering derude i garagen. Og en billig sovesofa inde på hans kontor behøver ikke at være et stort skrummel. Måske kan vi finde en lille, let og elegant. Som passer til hans stil.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *