Det er min farfar, jeg taler med. Han er sød. Sædvanligvis. Men i dag er han ret sur. Han beklager sig over alt. Lige fra regeringens håndtering af Corona-krisen til naboens larmende unger. Han er i det sure hjørne i dag.
Jeg holder meget af min farfar. Han bor inde i København. Alene. I en stor lejlighed, som han siger, at han efterlader til mig. Han er ved at skrive sit testamente. Han siger så mange forskellige ting, som jeg ved ikke passer. Han har haft et rigt liv. Han har været kaptajn i flåden og har rejst i hele verden. Det er altid spændende at høre ham fortælle sine historier fra Kina eller Sydamerika – eller Sverige. Han har især mange historier fra 2. verdenskrig, hvor han lå i en u-båd ude i den botniske bugt i flere måneder. Han ved noget om kulde og om klaustrofobi.
Daglig snak
Vi taler sammen dagligt. Det er sådan en rutine, vi har oparbejdet i de sidste par år. Jeg ved, at han føler sig ensom. Jeg ved, at han er glad for at høre fra mig. Min far ringer meget sjældent til ham. Måske fordi han har for travlt. Måske fordi de blev uvenner, dengang min far skulle vælge karriere. Han ville ikke ind i hæren, sådan som min farfar anbefalede. Han ville læse til læge. Og det gjorde han. Min farfar blev sur på ham. Jeg er ligesom forbindelsesleddet imellem dem. Det kan være ret irriterende. På den ene side spørger min farfar altid til min far: Har du set ham? Har han det godt? Er han glad? Hvordan har hans kone – din mor – det?På den anden side så spørger min far om det samme: Har du talt med farfar? Er han rask? Har han brug for noget?
Lidt pudsigt
Sært, at de ikke kan finde ud af, at de gerne vil tale med hinanden.
Men i dag er min farfar ekstra sur. Jeg sidder her med telefonen i hånden og lytter til alle hans sure opstød. Det første er, at min far ikke har sendt ham en buket blomster i anledning af fars dag. Det næste er, at han kom til at brænde sine to stykker toasts af i morges. De var uspiselige. Han glemte, brødristeren var tændt. Det tredje er, at hans rengøringsdame har sendt afbud. ”Hun siger, at hun er syg. Det kan jeg ikke tro på. Hun er ikke til at stole på.” Jeg tilbyder ham at komme og gøre rent for ham. Det kan da ikke være så svært at få støvsuget og vasket op.
MEM Polering
Han siger, at jeg bare skal holde mig væk. Hans nabo har hjulpet ham med at finde én, der kan gøre det for ham. ”Hun skrev bare på computeren: ”Vinduespudser København” og så ringede hun op, og nu kommer der en fra MEM om en time, som skal pudse mine vinduer. Så bliv bare hjemme. Ellers tak.”
Jeg kan godt forstå, at han er sur. Det er noget af en ændring i hans rutine, når hans rengøringshjælp melder afbud. Men han må finde sig i det.
