Grækenland priser

Ja, det næste indlæg på bloggen skal handle om, hvad det vil sige at rejse i Grækenland – i ekstrem hede. Min familie og jeg besluttede jo, at vi skulle finde en god rejse til Grækenland her i sommers. Vi fandt da også en. Ikke så dyr – men med de faciliteter, som vi ønskede os. Inden vi tog afsted, havde vi talt med børnene om, hvad vi ville på vores ferie i Grækenland. Selv ville jeg opleve naturen på den ø, vi skulle besøge. Min mand er vild med arkæologi og geologi, så hans ønsker gik i retning af at besøge historiske steder, se og udforske vulkaner og så bare slappe af. Vores børn ønskede sig strand og pool og bare at være sammen med os.

Santorini

Vi fandt det hele på Santorini. Så vi bookede billetter til Santorini. Og ja, jeg må sige, det er virkeligt meget mere unikt at opholde sig på Santorini end, som man forestiller sig det, når man ser billeder derfra. Vi har alle set billeder af de der kridhvide huse, der er gravet ud i klipperne. Vi har set billeder af de blå, ultrablå skodder. Vi har set billeder af noget, der ligner et vulkankrater. Men når man er der, så er det noget helt andet. Meget mere nært. Det er virkeligt. Og meget smukkere end på billederne.

Hedebølge

Men: Der var hedebølge lige i den uge, hvor vi besøgte øen. Det betød, at vi brugte mere tid i hotellets pool, end på strandene og de arkæologiske sites, som min mand gerne ville besøge. Heldigvis boede vi et sted, hvor personalet var så søde, at de hele tiden kæmpede med sveden trillende ned ad deres rygge for at tilbyde os koldt vand, sodavandsis og frisk frugt. Jeg tror, at hver eneste ansat på hotellet skiftede tøj mindst 3 gange under en vagt. De passede godt på os. Ingen hedeslag her.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *