Det er søndag formiddag, og jeg er lige vågnet. Jeg kan mærke, at jeg har tinnitus. Det ringer for ørerne. Hamrende irriterende. Jeg kender det. Det plejer at forsvinde i løbet af dagen.
Jeg var til koncert i går. Og de spillede højt og virkeligt godt. Det var sådan en hyldestkoncert for en rockstjerne fra USA, som jeg bare altid har været stor fan af. Selvom musikerne var danske, så sang de virkeligt godt amerikansk engelsk. Det er ellers sjældent, at de lige kan ramme de rigtige betoninger. Men det kunne de godt i går. Der blev sunget og hujet og piftet. De spillede også rigtig godt. Bandets medlemmer må være lige så store fans som jeg er. Men elektriske guitarer for fuldt drøn i Amager Bio er ligesom en sikker vej til tinnitus. Og ja, jeg gik ned ad den.
Professionelle høretelefoner
Tænkte slet ikke på, at man kunne have taget et stykke vat med sig, eller et par ørepropper, så lyden bare blev dæmpet lidt. Så nu må jeg lide, til det forsvinder. Jeg kan virkeligt godt forstå, hvorfor de professionelle musikere har høretelefoner på, når de spiller. De fungerer måske også lidt som høreværn? Ved det ikke, men jeg ved, at de kan isolere lyde, så de ikke får høreskader. Og det skal de da være opmærksomme på. Hvis de giver bare 40 koncerter om året for fuldt drøn, så bliver de da døve på deres ældre dage. Eller de får kronisk tinnitus.
Musiksmag
Sommetider ville jeg ønske, at jeg var blevet opdraget til også at høre andre former for musik end rock. Min far prøvede at få mig til at sætte pris på klassisk musik. Han er selv koncertpianist. Men det lykkedes ikke for ham. Når jeg endelig var i humør til at lytte til ham, var han selv ude og give koncert. Og når han var hjemme, så var der så meget oprør i mig, at jeg ikke gad høre på, hvad han sagde, når han gerne ville forklare mig om et stykke musik. Så jeg har ikke en ’klassisk musikuddannelse’ med mig i kufferten. Hard rock, hvem der er hvem i de forskellige bands, hvor de kommer fra og al den slags, ved jeg alt om. Klassisk musik – intet. Men her på det sidste er jeg begyndt at lytte mere til radio. Det kom sig af, at min PC, hvor alle mine playlister ligger, brød sammen. Så jeg måtte bruge den gammeldags radio. Musik skal jeg nemlig høre. Programmet, jeg fandt, var sådan et, hvor de spillede klassisk musik og talte om komponisten eller en af musikerne, der fremførte stykket. Det var faktisk meget afslappende at lytte til. Og jeg lærte noget. Den dag handlede programmet om klassisk akustisk guitar. Jeg anede ikke, at det instrument faktisk blev skrottet, fordi man anså det for at være for folkeligt. Jeg anede heller ikke, at det først er for nylig (i musikhistorien), at den akustiske guitar fandt en plads i symfoniorkestre, da en eller anden komponist, jeg ikke kan huske navnet på, skrev en koncert til hoffet, hvor guitaren var hovedinstrumentet.
